Lad os hjælpe

Vi er tæt på når der er brug for os – Vi hjælper med alt det praktiske

Vi ved, når man har mistet et menneske, som har stået en nær, at behovet for hjælp og støtte kan forekomme som noget akut. Det er derfor vigtigt med den rigtige hjælp og rådgivning. Vi sørger for alt det praktiske bl.a. at tage kontakt til alle nødvendige instanser, så familien får tryghed og overskud til at beskæftige sig med det, som er vigtigst lige nu og her.
Når vi bliver kontaktet og bedt om at hjælpe i forbindelse med et dødsfald, har det for os absolut højeste prioritet, at være hurtigt fremme hos familien. Vores fornemmeste opgave er, at skabe ro og tryghed hurtigst muligt. Vi tager altid udgangspunkt i familiens behov og kan være fremme inden for én time.